Om os

Om Trine K Travel Design:  

Jeg stiftede min virksomhed i april 2004. Jeg har været i rejsebranchen i 27 år, hvor jeg har beskæftiget mig med forretningsrejser, gruppe- og incentive rejser samt ferierejser. Jeg fik min uddannelse i Kisbye Rejser i midten af firserne og lærte her, hvad god service er og hvad det betyder for kunderne. I 1995 fik jeg ansvaret for vores største kunde, hvor vi var 3 fast udstationerende medarbejdere, der varetog hele virksomhedens rejsebudget. I 2004 valgte jeg at blive selvstændig, og har haft den store glæde, at de fleste af mine tidligere kunder er fulgt med over i mit nye firma.

Det vigtigste for mig er at tilpasse rejsen til kunden ikke omvendt. Da vi er et mindre rejsebureau, kender vi vores kunder, deres rejsepolitik og præferencer til bunds, og kan derved sikre den optimale kombination af pris og kvalitet ud fra kundens behov. Den ene dag er det måske en billig billet til Oslo, den næste en længere rundrejse i USA.

I December 2006 ansatte jeg Anja Bjerre, som jeg arbejdede sammen med gennem mange år hos Kisbye Rejser, og hun har ligesom jeg mangeårig erfaring med såvel ferie- som forretningsrejser. I 2009 startede Linda Vogel, som ligeledes har arbejdet i Kisbye Rejser.

Hvilke fordele kan vi tilbyde?

Forretningsrejser

Analyser og erfaringer fra branchen viser, at det absolut vigtigste element for at sikre virksomheden den rette pris for en given flybillet er, hvor engageret den pågældende konsulent er i at finde den rette pris til kunden.  For enhver given rejse på enhver given dag findes der talrige priser, som i bund og grund blot giver den samme vare. Det er her bureauets ekspertise kommer ind, og den viden vi ligger inde med, bevirker at vore kunder ikke farer vild i prisjunglen. Den erfaring vi har, og den tid vi bruger, giver ganske enkelt de bedste priser.

På forretningsrejser fakturerer vi et variabelt honorar, afhængig af hvor meget rådgivning og arbejde, der har været med en given rejse. I forhold til vore kollegaer i branchen, ligger vi bestemt i den rimelige ende, da vi har relativt få faste omkostninger. For konkrete priser og tilbud, bedes De venligst kontakte os.
Bemærk: Ofte vil det være muligt at spare flere tusinde kroner på selve flybilletten, ved at lade os bruge lidt tid på det, også selvom dette afføder et honorar til os.

Vi har gode samarbejdsaftaler med flyselskaber, hoteller og biludlejnings firmaer. Mange flypriser har vi til specielt forhandlede priser, som kan give endnu større besparelser og fleksibilitet i forhold til listepriser.

Ferierejser

Vi tilbyder alt fra korte weekendture i Europa, til rundrejser i USA, Østen, Australien, krydstogter og meget andet, dog med undtagelse af charterrejser. Vi har gennem årene rejst verden tynd, og der er altid en af os, som har været på et af de populære rejsemål. Jeg er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden  og DRF (Danmark Rejsebureau Forening).

Jeg håber denne korte introduktion, kan danne basis for et fremtidigt samarbejde. Hvis De har nogle spørgsmål, er De selvsagt meget velkommen til at kontakte os.

e-mail adresser: trinekisbye@trinek.dkanja@trinek.dk, irene@trinek.dk

Fælles: info@trinek.dk

Hvorfor vælge Trine K Travel Design?

  • >25 års erfaring med at designe individuelle ferierejser.
  • >25 års erfaring med forretningsrejser.
  • >25 års erfaring med gruppe og incentive rejser.
  • Nyeste teknologi kombineret med viden, erfaring og engagement, sikrer Dem den bedste rejse til prisen.
  • Vi gør en ekstra indsats, hver gang.
  • Vi ved hvad vi har med at gøre.
  • Vi har solgt alt fra billetter til 65,- Kr. til London, chartret private Learjets og solgt krydstogter på 4 mdrs. varighed.

Vi sikrer, at De altid får den bedste pris på det produkt de søger. Hvad enten det er en turistklasse billet til Frankfurt og Rom, eller en Business eller First-Class billet til Dubai, Singapore og Hong Kong.

Med vor ekspertise vil vi kunne finde eller sammensætte løsninger De ikke selv finder på nettet og da slet ikke uden at bruge rigtig megen tid.

Lad det komme an på en prøve:  Prøv os – og oplev forskellen +45 33 26 22 00